Databeskyttelse

Hvad betyder databeskyttelse?

I almindeligt dansk betyder databeskyttelse, at der er regler for, hvornår og hvordan oplysninger om dig må behandles. Det kan fx være, når nogen registrerer dit navn, din adresse, dit CPR-nummer, oplysninger om din sag eller helbredsoplysninger.

Databeskyttelse handler typisk om tre ting:

• Lovlighed: Der skal som udgangspunkt være et retligt grundlag for at behandle oplysningerne (fx aftale, retlig forpligtelse, legitim interesse eller samtykke – afhænger af formålet og situationen).
• Gennemsigtighed: Du skal i mange tilfælde have information om, hvad oplysningerne bruges til (fx via en privatlivspolitik eller et oplysningsbrev).
• Sikkerhed og relevans: Oplysninger skal behandles sikkert og ikke i et større omfang end nødvendigt i forhold til formålet.

Du kan også møde begrebet som persondatabeskyttelse. Mange siger “persondata”, men den juridiske betegnelse i GDPR er typisk personoplysninger.

Udtale og staveformer: “Databeskyttelse” udtales typisk da-ta-be-sky-ttel-se. Du kan også se “databeskyttelsesforordningen” som en anden betegnelse for GDPR.

Hvornår kan du møde databeskyttelse?

De fleste møder databeskyttelse i helt almindelige situationer, hvor andre har brug for oplysninger om dem. Det kan fx være, når du:

• får en privatlivspolitik på en hjemmeside eller i en e-mail
• bliver bedt om at give oplysninger i forbindelse med en sag hos en myndighed, en bank, en arbejdsgiver eller et behandlingssted
• har en sag hos et forsikringsselskab eller i en erstatningssag, hvor der indgår helbredsoplysninger og anden dokumentation
• modtager information om, at der kan være sket et brud på persondata (databrud)
• beder om indsigt i personoplysninger, fordi du vil vide, hvad der er registreret om dig
• ønsker rettelse eller sletning af personoplysninger, hvis noget er forkert eller ikke længere bør opbevares

I sager om personskade, arbejdsskade, patientskade, trafikulykke og voldsoffererstatning behandles der ofte oplysninger, der kan være særligt følsomme eller fortrolige. Her kan databeskyttelsesreglerne få praktisk betydning for, hvilke oplysninger der indhentes, hvordan de deles, og hvor længe de opbevares.

Se også: Erstatningsret og Forsikringsret.

Hvad betyder databeskyttelse for dig?

Hvad databeskyttelse konkret betyder for dig, afhænger af den konkrete sag, hvem der behandler oplysningerne, og hvilke oplysninger der er tale om. Som udgangspunkt kan databeskyttelse dog have betydning for:

1) Hvilke oplysninger der må indhentes og bruges

En virksomhed eller myndighed skal typisk kunne forklare, hvorfor oplysninger behandles, og hvilket formål det tjener. Der skal som udgangspunkt være et passende behandlingsgrundlag (retligt grundlag). Det er en udbredt misforståelse, at alt kræver samtykke – i mange tilfælde kan behandlingen bygge på andre grundlag, men det skal passe til situationen.

2) Om du har fået tilstrækkelig information

Du har i mange tilfælde krav på at få at vide, hvem der er dataansvarlig, hvilke typer personoplysninger der behandles, formålet, og hvor længe oplysningerne forventes opbevaret. En privatlivspolitik beskriver typisk dette, men den er ikke i sig selv et lovgrundlag.

3) Dine rettigheder (indsigt, rettelse, sletning m.v.)

Du kan i visse tilfælde:

• bede om indsigt i de personoplysninger, der behandles om dig
• anmode om rettelse, hvis oplysninger er forkerte eller misvisende
• anmode om sletning, hvis der ikke længere er et sagligt grundlag for opbevaring

Om du kan få fuld indsigt eller sletning i praksis, beror på reglerne og den konkrete situation. Der kan fx være undtagelser eller lovlige grunde til fortsat opbevaring.

4) Hvad der sker, hvis oplysninger kommer på afveje

Et databrud kan fx være, at oplysninger sendes til den forkerte modtager, bliver lækket, eller at uvedkommende får adgang. Ikke alle hændelser skal nødvendigvis anmeldes, fordi det typisk afhænger af en vurdering af risikoen for de berørte personer. I nogle tilfælde kan der også være krav om, at de berørte informeres.

5) Hvem der kan være relevant at kontakte

Hvis du er i tvivl om, hvordan dine oplysninger bliver brugt, kan det være relevant at:

• bede den dataansvarlige om en forklaring og eventuelt indsigt
• anmode om rettelse eller sletning, hvis du mener, der er grundlag
• overveje en klage til Datatilsynet, hvis du mener, reglerne ikke overholdes (efter en konkret vurdering af sagen)

Hvis databeskyttelsesspørgsmålet opstår som led i en erstatnings- eller forsikringssag, kan det også være relevant at få vurderet, hvordan håndteringen af personoplysninger påvirker dokumentation, sagsoplysning og dine muligheder i sagen.

Relateret: Personskade, Arbejdsskade, Patientskade, Trafikulykke og Voldsoffererstatning.

Har du brug for at få vurderet din konkrete situation, kan du kontakte os her: Kontakt os.

Hvad er GDPR, og hvordan hænger det sammen med databeskyttelse?

GDPR er EU’s regler om beskyttelse af personoplysninger og er en central del af databeskyttelse i Danmark. Reglerne stiller typisk krav til lovligt grundlag, information til den registrerede og passende sikkerhed. Hvordan GDPR konkret bruges, afhænger af den behandling, der sker i din sag. Hvis du er i tvivl, kan du bede om en forklaring fra den dataansvarlige.

Hvornår må en virksomhed behandle mine personoplysninger?

Som udgangspunkt må en virksomhed kun behandle personoplysninger, hvis der er et relevant retligt grundlag, og hvis formålet er sagligt og tydeligt. Det er ikke altid nødvendigt med samtykke, fordi andre grundlag i visse tilfælde kan være relevante. Vurderingen afhænger af den konkrete behandling og typen af oplysninger. Du kan typisk bede virksomheden oplyse, hvilket grundlag den bruger.

Kan jeg få indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om mig?

Du kan i mange tilfælde anmode om indsigt i dine personoplysninger og få oplyst, hvordan de behandles. Retten til indsigt kan dog være begrænset af reglerne og hensyn til andre, fx hvis der er oplysninger om tredjeparter. Hvis du ønsker indsigt, er det ofte en god idé at lave en skriftlig anmodning. Gem gerne dokumentation for, hvad du har bedt om, og hvornår.

Hvad gør jeg, hvis mine oplysninger er delt forkert eller lækket?

Hvis du mener, der er sket et databrud, kan du starte med at bede den ansvarlige part om en konkret redegørelse for hændelsen og hvilke oplysninger, der er berørt. Om hændelsen skal anmeldes til Datatilsynet, afhænger typisk af risikoen for dig og andre berørte. I nogle tilfælde kan det også være relevant at klage eller få sagen vurderet. Det beror altid på en konkret vurdering af omstændighederne.